FEM TRIN TIL AT OMFAVNE DIN KÆRLIGHEDSSKYGGE. LÆS MERE >>

Kærlighedsafhængighed - 1O1

Følelsen af at holde fast i noget som i virkeligheden er usansynligt smertefuldt - men som du ikke tør at give slip på, af frygt for hvad der sker hvis du giver slip.

At give slip, er noget af det sværeste for os som mennesker - især når det gælder at give slip på relationer som har formet os følelsesmæssigt.

Og det er lige præcis det dine første omsorgsgivere har - og det er ikke vigtigt om det er din mor, far, mormor, adoptivmor eller pædagog, du ser som din første primære omsorgsgiver - det der er vigtigt er, at den oplevelse og den sandhed du har fået omkring kærlighed i denne relation, er den du tager med dig ind i dit voksenliv. 

Og det er både godt og skidt....

For det er klart at du har fået en masse (forhåbentlig) gode oplevelser af kærlighed, og måder at vise den på, med dig.

 

Men du har også fået sandheder om kærlighed med dig, som ikke er hensigtmæssige når du gerne vil tiltrække og være i et ligeværdigt forhold.

Du vil nemlig til enhver tid ubevidst forsøge at genskabe denne første kærligheds relation - faktisk i så præcise detaljer som du overhovedet kan.

I hvert faldt på det følelsesmæssige plan.

Her er et eksempel:

En skøn kvinde jeg havde i et personligt mentor forløb, beskrev hvordan hun som barn altid skulle med hendes far og mor til badminton i sportshallen. Og hvordan hun når de var der, altid blev placeret på udskiftnings bænken på sidelinjen. Her måtte hun sidde og vente "på standby" indtil hendes forældre var færdige igen.

Dette gav hende en følelse af ikke at være særlig interessant at være sammen med, lidt ligegyldig og en som skal passe sig ind efter andres behov.

Fast forward til denne kvinde nu som 35 årig.

Hun tiltrak den ene mand efter den anden som hun endte i 'Going nowhere' forhold med på forskellige måder.

Faktisk beskrev hun det, som om hun altid bare måtte være på standby indtil de gad være sammen med hende. Sådan en følelse af at være lidt på sidelinjen. Og flere gange oplevede hun også at hun blev udskiftet med en anden kvinde ret hurtig.

Alt dette gav hende en følelse af at være uinteressant, ligegyldig, og at hun for at være i en kærligheds relation, skulle passe sig ind efter en andens behov.

Ser du sammenhængen???

Denne kvinde tiltrak mænd som gang på gang gav hende muligheden for at genskabe præcis den sammen oplevelse af hvad kærlighed er, og hvilken følelse det giver, som da hun var barn.

Og det gør du også! 

Hvorfor!?

Fordi det vi i virkeligheden længes efter, er ikke en kæreste - det vi længes efter er at smelte sammen med vores første primære omsorgsgiver igen. Plain and simple.

Men det kan vi jo ikke - så vi tager det næstbedste: Det der ligner så meget til forveksling, at vi får de samme følelser som da vi var børn.

Og i denne kvindes tilfælde var det meget upraktisk - mildest talt - fordi hun nu havde kørt i kærestering så længe, at hun havde mistet håbet om at det nogensinde skulle lykkes for hende. (det håb fik hun heldigvis hurtigt tilbage, da vi arbejde igennem det).

Men denne kvinde er intet særsyn hos mig.

Vi har alle små ting vi ubevidst gør når vi tiltrække en kæreste, der potentielt set gør at vi ender i den samme smerte, som dengang vi var børn oglænges efter vores omsorgsgivers kærlighed.

Den gode nyhed er dog at det sagtens kan laves om - disse dybtlæggende mønstre som får dig til at finde den sammen slags mand igen og igen, (den slags du ikke bevidst vil have, that is), kan hives op med rod gennem grundig kærlighedsbagage oprydning.

Den slags grundig oprydning du kan få på mit næste LIVE forløb den 15-16 november.

Så med at give slip mener jeg ikke slå hånden af dine forældre, eller andet i den retning - jeg mener find ud af hvor dine mønstre kommer fra, hvad konsekvensen af disse mønstre har været og stadig er i dit kærlighedsliv, og byg derefter nogle nye mønstre, op som automatisk kommer til at give dig det, du i virkeligheden længes efter i kærligheden.

Kærligst

Marie-Louise

 

Selvrespekt = Kærlighed

Alle relationer vi har, kan ses som en refleksion af vores egen relation med os selv, og sætter dermed også tonen for dit kæreste forhold!

Ved at stole på os selv og lytte til vores følelser, bliver vi mere autentiske, og skaber respekt for os selv - og selv respekt er en ultra vigtig egenskab for at tiltrække, og være i et ligeværdigt forhold.

Det modsatte af selvrespekt er der hvor du lader dine egne grænser overskride igen og igen, men en masse smerte og frustration til følge.

Og når du har mistet din selv respekt - begynder du lige så stille at projekterer de sider af dig selv du ikke mere bryder dig om, over på andre omkring dig - inklusiv din kæreste / date / eks mand.

 4 wake up calls der fortæller dig du har brug for at finde tilbage til dig selv:

1: Du søger anerkendelse fra andre - og føler aldrig du får nok af den.

Du begynder at søge anerkendelse i den ydre verden (aka andre mennesker), når du føler du mangler noget i dit liv - som feks kærlighed. Det er som et hul i maven der aldrig rigtig bliver fyldt op, uanset hvor meget anerkendelse du for af andre.

Men i virkeligheden er alt den anerkendelse du leder efter, allerede tilgængelig inde i dig. Så i stedet for at måle dig selv - og det sted du er i dit liv lige nu - ud fra andres meninger, så sæt din egen standart for hvad der er rigtigt for dig, og mål dig ud fra den.

2: Du sætter dig selv sidste på prioriterings listen.

Jo, det er dejligt at gøre noget for andre - især når du gør det uden at forvente noget igen !! Men når du begynder at sige ja, når du mener nej - så er det et rødt flag, der skal advare dig om at nu lytter du ikke mere til din indre stemme, og dine overskuds depoter bliver tappede.

Begynd at øve dig i at skrive tre ting ned hver morgen, du (ja dig) ønsker at gøre for dig selv (kun dig selv) i dag - og så gør dem. Det behøver ikke være store, vilde, dyre ting - at give dig god tid til at drikke din yndlings the inden du tager på arbejde, er også at gøre noget for dig selv.

3: Du er usandsynlig hård ved dig selv.

Det er min personlige mening, at der ikke er noget der hedder fejl. Alting sker af en grund, og alting hænger sammen. Hvilket vil sige, at lige meget hvilke valg du har truffet i din fortid, så ar du gjort dit bedste med de ressurser du havde til rådighed på det tidspunkt, og dit valg kan derfor ikke være en fejl - højst noget du kan lære noget af, og bruge i nutiden. (Ikke at forveksle med du bare kan opfører dig som en idiot og gøre andre ondt, men det regner jeg heller ikke med der er tilfældet). 

Livet handler om at lære - og når du slår dig selv i hovedet, er det umuligt at lære noget nyt i mens. Det bedste du kan gøre, er at tilgive dig selv for de ting du har sagt, gjort, tænkt i fortiden (som jo også bare er i går) - både overfor andre, men især overfor dig selv.

4: Du er vred.

Intet som vrede kan få blodet til at koge - og det kan opstå over den mindste ting, hvis dit bæger allerede er fyldt. Vrede er et tegn på at du ikke er tilfreds med din nuværende situation - enten mentalt, fysisk eller følelsesmæssigt. Det er din underbevidsthed der fortæller dig at dine basale behov ikke bliver mødt, og at du har brug for at skabe en ny og bedre situation for dig selv.

Ingen andre en du er ansvarlig for hvordan du har det hver dag. Ingen! Så hvis du hurtigt bliver vred over småting i din hverdag, så start med at finde ud af med dig selv, hvilke behov det er du ikke får opfyldt - og derefter hvordan du (selv) kan begynde at opfylde dem mere og mere.

Det er klart at det er dejligt at få opfyldt dine behov for feks kærlighed og omsorg af en dejlig mand, men den dejlige mand kommer først ind i dit liv, når du selv formår at fylde den længsel efter kærlighed op internt.

Det giver jo mening, at det ikke rigtig lykkes at tiltrække en mand der vil give dig kærlighed og omsorg, når du ikke engang selv vil give det til dig.

Du tiltrækker det du allerede selv er......

Kærligst

Marie-Louise

 

Den mest destruktive løgn du fortæller dig selv om at være single!

 Lidt heftig overskrift - I know..... men hæng lige på lidt længere ind i den.

Når dine venner og familie spørger dig hvorfor du (stadig) er single, svare du så ofte "det er fordi jeg godt kan li´at være single"?

Hvis ja, gør du det måske for at slippe for gode veninders råd og velmenende bedstemødre undren.

Måske har du endda sagt det så mange gange, at du efterhånden faktisk tror det om dig selv... After all:

Du elsker jo den frihed du har hver dag!

Du behøver aldrig at forholde dig til hvad kæresten har lyst til at lave i aften!

Du kan altid være spontan og du har masser af tid til dig selv!

Du møder masser af nye spændende mennesker og er ikke stuck med bare én!

Alt det kan jo sagtens være sandt nok - der er bestemt mange fordele ved at være single. Det husker jeg tydeligt.

Men på samme tid, mærker du også dybt inde, en længsel efter at være sammen med den rigtige - som du kan dele dit liv med.

Og du tænker på hvorfor du mon bliver så ked af det, når ham du har set den sidste mdr. siger at han ikke er klar til et forhold. (hvilket vi jo godt alle sammen ved er løgn, hvis du havde været hans drømmekvinde).

At fortælle dig selv (og andre) at du bare elsker at være single, bliver derfor (til tider) din hjernes overlevelses mekanisme, for ikke at føle for megen smerte.

Noget som tager toppen af ensomheden, følelsen af afvisning og tankerne der kredser om "hvad er er galt med mig" og "finder jeg nogensinde den rigtige" og "har jeg ikke gjort mig fortjent til kærlighed.

Frygten for at ende alene, er én af de værste ting for os at indrømme over for os selv - fordi vi ønsker at se os selv som stærke, uafhængige kvinder, som kan klare alting selv, ik?

Og det er du jo også..... MEN det er ikke det sammen som at du ikke har lyst til at dele dit liv med den dejligste mand, vel?

At du gerne vil have den rigtige mand at dele dit liv med, betyder ikke du er svag - tværtimod vil jeg påstå.

For helt ærligt - det kræver sgu en stærk kvinde at være i er parforhold - måske du godt ved det -

Men det er faktisk vældig mere krævende hver dag at vælge at være sårbar, være modig og vise hvem du er, at overgive dig, at indrømme du tager fejl (sjældent selvfølgelig), at lytte, at vælge dine kampe, at vælge din mand til på ny hver dag...

For det er jo det et ligeværdigt parforhold er - et dagligt tilvalg.

Så næste gang dine veninder eller din bedstemor, velmenende spørger dig hvorfor du stadig er single, så prøv lige at overvej din svar en ekstra gang - for dit svar skaber den virkligehed du lever i. 

Så hvis du insisterer på at fortælle andre og dig selv (også selv om det ikke er sandt) at du bare elsker at være single, så er det også det du får endnu mere af i dit liv - singleness :-)

Hvilket jo er lidt træls, hvis du faktisk ikke mener, at det er det du ønsker...

Kærligst

Marie-Louise

 

Hvad du (virkelig) ønsker, skal du få - også i kærlighed

Er skøn kvinde sagde for nyligt til mig:

"Hver gang jeg laver jeg et nyt mål for mig selv (spise sundt, kun date gode mænd, arbejde mindre), så holder jeg fast i det mål og går efter det i et par uger. Det kører for mig, jeg har det fedt, jeg kan mærke der sker noget nyt….… men så falder jeg ud af intentionen, og falder tilbage til mine gamle mønstre. Hvorfor sker det?"

Og det er egentlig et nemt svar – et svar som jeg vil give dig i denne nye online workshop.

For sådan behøver det nemlig ikke at være – jeg ved at der er en anden måde at gøre det på, (både fordi jeg hver dag arbejder med metoder, som skaber varig forandring), men især fordi jeg det sidste halvandet år selv hard core har skulle lave større forandringer i mit liv.

Forandringer som jeg har sagt til mig selv de sidste 10 år, at jeg ville lave, uden held……Men først da jeg opdagede den metode, som jeg vil dele med dig på denne online workshop, kom der virkelig skub i forandringen.

Og jeg er sikker på at du kan genkende denne udfordring. At være top begejstret for dine nye mål og intentioner, og så falde af ret hurtigt ud af dem igen, når hverdagens trummerum tager over.

Hemmeligheden ligger i at finde dit dybere ønske!

 Det dybe ønske som gemmer sig i din underbevidsthed – og som dine ydre ønsker og mål i virkeligheden dækker over.

Og når du har fundet frem til det - så har du nøglen til at nå et hvert mål du sætter dig - i kærligheden og i livet generalt.

Når du får adgang til denne helt nye online workshop, er den din til evig eje, og du kan gå tilbage og lytte til den så ofte du ønsker det.

Pris 195kr

Kærligst

Marie-Louise

Læs nu - eller græd senere!!

Okay, Læs nu eller græd senere, er måske også en smule overdramatiseret overskrift..... Og så alligevel!

For har du ikke styr på dine ubevidste tanker (som styre hvilke mænd du tiltrækker), så er chancen for at du ender med at blive såret / forladt / føle dig utiltrækkelig / føle dig værdiløs osv. pretty damn big - og du ender i tårer og dynger af is (eller det der er værre).

Fordi når vores bevidste og ubevidste tanker ikke er i overenstemmelse, så saboterer vi os selv, og får aldrig det vi ønsker os.

Og her får jeg lyst til at skrive Punktum!

Fordi så er den faktisk ikke så meget længere.

Det er estimeret at ca. 3 % af vores handlinger kommer fra vores bevidste del af hjernen – de restende 97 % af vores handlinger er automatiske. 

Det vil sige alt det vi ikke tænker over, men bare gør uden helt at vide hvordan: vaner/mønstre, at trække vejret, dramatiske reaktioner, finder den forkerte mand igen (igen).

Derfor er vores underbevidsthed – by far – vores største kilde til hvad vi opnår i vores liv (hvilket jo ikke er så fedt, hvis vi ikke har styr på hvad der foregår der!).

Den gode nyhed i det, er at vi har en iboende kraft, som kan hjælpe os med at skabe stort set hvad som helst.

Den dårlige nyhed, er at når du ikke er 'chefen' overfor din underbevidsthed, så lever den sit eget liv - ofte i den modsatte retning af, hvad du bevidst ønsker dig.

Men du kan tage 'chefrollen' tilbage anytime - når bare du ved hvordan.

Og det vil jeg helt konkret vise dig på denne helt nye online workshop, som du nu kan købe adgang til her.

Du vil få helt præcise 'how to' øvelser, som jeg guider dig igennem på workshoppen.

Så du bagefter kan opnå præcis det kærlighedsliv (ja og alt andet for den sags skyld), du ønsker dig.

Din investering i et mere kærligheds fyldt liv er 195 kr

Derefter har du adgang til den for altid, så du kan gå tilbage og lytte til hvert enkelt trin så mange gang du ønsker dig.

Så vil du lære at afstemme din underbevidsthed med dine ønsker i livet - og derved opnå mere glæde, kærlighed og flow - så er de halvanden time denne workshop varer, en u-undgåelig indvestering i din fremtid :-)

Kærligst

Marie-Louise

Køb online workshoppen lige nu - kom igang med at reprogrammerer din hjerne med det sammen.

Sig FUCK - og slip for at være stuck!

Når du sidder fast i et område af dit liv....

...... Er det kun fordi du har glemt at DU (ja sgu) har magten til at ændre det - ingen anden.

Når du føler at du køre i ring, uden mulighed for at stå af karussellen, er det fordi du har degraderet dig til en statist i dit eget liv, og et offer for omstændighederne.

Og det kan der jo være mange årsager til... Og jeg forsøger ikke at negliserer de udfordinger du har været igennem i dit liv.

Men nogengange (okay altid faktisk) kræver fremgang og vækst - at kommer ud af en dårlig spiral om du vil - at se i øjnene, at du faktisk godt kunne flytte dig, hvis du ville det!

Det er jeg klar over, er et vældig provokerende statement, for selvfølgelig vil du det... i hvert fald logiske dig.

Men overvej lige i et øjeblik at der er en anden del af dig, der ikke vil gøre noget som helst andet end du plejer (aka. være i uligeværdige going nowhere forhold), fordi det er det denne anden del af dig kender så godt, at det føles som tryghed.

Og denne ubevidste del af din hjerne, kan godt lide tryghed.

Ja faktisk er det, det bedste den ved. (og i denne sammenhæng er genkendelighed = tryghed).

Men helt ærligt, er det ikke ved at være en smule trivielt at gå op og ned af den sammen gade, i håb om at finde manden, når nu der er så mange andre gader i byen?

Kun DU (ja sgu du igen) kan beslutte dig for at stoppe op, tage magten tilbage, og begynde at arbejde på de mønstre som stopper dig i at finde kærligheden.

Og husk på at når du beslutter dig for at gøre dette... ja så vil din hjerne komme med masser af undskyldninger, for hvorfor det ikke lige er så vigtigt lige nu - fordi den er bange for de nye veje, som den ikke genkender.

Kys din hjerne og sig tak, den prøver bare at holde dig i live et trygt sted - men det er ikke det samme som at du skal lytte efter den.

Når det kommer til store beslutninger der skal ændre dine mønstre, er det meget bedre at lytte til din mave fornemmelse.

Stop med at udsæt.

Du er klar.

Overvind din frygt.

Du har magten til forandring - hvis du vil det!

Kærligst

Marie-Louise 

Går du på kæreste udsalg?

Har du det nogen gange som om at dit kærlighedsliv, er lidt som at gå på udsalg, når alle andre har været der og købe alt det lækre?

Og det føles som om, at alle andre bare kan det der med kærlighed og forhold, at de har styr på det, uden at skulle gøre noget særligt for det.

Som om at du er den eneste (i hele verden) der bliver ved med at gå direkte ind i fælden af mænd, som hellere vil have en mor end en kæreste (eller hvilken type det nu er du tiltrækker igen og igen).

Og det er jo ikke fordi du ikke prøver - du har prøvet Tinder, online dating, blinddating, running dinner, spørg tilfældig mænd i bussen.

Så hvad er det der går galt? 

Jo nu skal du hører......

Årsagen er, at din bevidste logiske hjerne fortæller dig én ting om kærlighed - din ubevidste del af hjernen fortæller dig en anden.

Desværre for dig (og alle andre), er det den ubevidste del der styrer showet i sidste ende. Og det er disse tanker som saboterer dine drømme om et respektfuldt ligeværdigt forhold.

Overbevisninger kaldes de.

  • "Mine forældre gav mig aldrig gode forholds rollemodeller at se op til"
  • "Jeg har en `track record´ for dårlige forhold - det kommer aldrig til at lykkes for mig"
  • "Jeg er er for gammel / sensitiv / tyk / dum til at finde kærligheden"
  • "Mænd tænker kun på én ting og kan ikke udvikle sig"
  • "Man kan ikke tillade sig at være krævende og sætte grænser"
  • "Man skal gøre sig fortjent til kærligheden - og det har jeg ikke gjort"
  • "Sådan her er det bare for mig - og det kan jeg ikke ændre på (jeg er magtesløs)"

Har du tanker som disse ind i mellem?

Hvis du har, så lad dette være dit wake up call.....

For når du tiltrækker ud fra disse begrænsende overbevisninger, så tiltrækker du også en meget begrænset type mænd (og mennesker i det hele taget).

Og det forestiller jeg mig du er ved at være træt af. (PISSE HAMRENDE JEG BRÆKKER MIG SNART OVER MIG SELV TRÆT AF).

Når du selv har en følelse af at være `forkert´, eller ikke god nok på nogen punkter, så vil du også tiltrække andre som har det på sammen måde.

Det vil sige, du vil tiltrække en mand som føler sig lige så `forkert´ som du gør, og I vil egentlig bare begge to gerne have en kæreste, som får jer hver især til at have det bedre med jer selv.... 

Men det er på alle måder et virkelig dårligt grundlag for at forhold. Det bliver til en ond spiral, (for hvem kan i længden stå med ansvaret for et andet menneskes glæde og lykke!?), og forholdet vil formentlig ende på en ulykkelig måde før eller siden.

Hvis du gerne vil tiltrække en kæreste som du kan bygge et ligeværdigt forhold med, er noget af det vigtigste du kan gøre, at `overskrive´ disse begrænsende overbevisninger om dig selv.

Elsk dig selv, før du kan elske andre - jeg syntes egentlig det er lidt af en kliché, men der alligevel megen sandhed i denne sætning.

Men elsk dig selv, er jo bare såååå meget nemmere sagt end gjort, ik?

For hvad nu hvis du ikke aner hvad det overhovedet betyder at elske sig selv.... Og helt ærligt, det gør de færreste faktisk når det kommer til stykket. For vi har simpelthen ikke lært det, tvært imod, har vi fået tudet ørerne fulde af alt det vi gør forkert, siden vi var børn.

Men du kan lærer det.

Det kræver vedholdenhed og mod. Og villighed til at forandre dig. Ellers kommer det ikke til at ske.

Og det har du i dig - det ved jeg!

Have tip til dig som længes efter grønne fingre..

Når vi skal plante et frø i jorden, ved vi godt, at hvis frøet skal kunne vokse til en stærk plante, må den nødvendigvis have både vand og gødning af en art. Det vi måske nogen gange glemmer er, at dette nye fine frø også skal ligge i en god sund jord som er fri for alt for mange rødder, som den skal kæmpe om næring med.

Og dette gælder præcis på sammen måde når det kommer til at skabe varig forandring i dit liv. Den slags forandring som vokser sig stor og stærk, og skaber ringe i vandet i alle områder af dit liv.

Men det glemmer vi ofte - er min erfaring.

Jeg har mødt rigtig mange fantastiske kvinder, som siger til mig (som regel med en god portion skuffelse og irritation i stemmen), at "nu har jeg sagt til mig selv i spejlet hver morgen i månedesvis, at jeg er værdifuld, og alligevel tiltrækker jeg stadig den samme slags mand, som bekræfter mig i, at jeg er værdiløs".

"Hvad gør jeg galt?"   

Jeg må indrømme at jeg ikke er den store fan af de selvhjælpsbøger (som disse kvinder formentlig har læst), som prædiker at hvis du bare bruger Positive Affirmationer hver dag - feks. at sige til dig selv i spejlet at du er værdifuld - som bliver dit liv meget bedre.

Det er nemlig ikke sandt. Langt fra faktisk.

Positive Affirmationer er lidt som at male et plettet trægulv over med fin hvis maling.... på et eller andet tidspunkt, vil malingen uundgåeligt begynde at skalle af, og de galme pletter komme til syne igen.

Du kan ganske enkelt ikke - i sandhed - tro på at du er værdifuld, hvis du dybt inde i dig har en overbevisning om, at du er værdiløs. 

Det er ikke en mulighed. 

Når du skal derhen hvor du genfinder troen på - og kan tiltrække en mand som bekræfter det - at du er værdifuld, så bliver du nød til først, at rydde op i alle dine gamle fasttømrede og ubevidste overbevisninger, som fortæller dig det modsatte.

Det

Er

Den

Eneste

Vej

Du kan ikke plante et nyt frø i gammel udpint jord, og forvente at en smuk stærk plante skal vokse op.

Til gengæld, så kan du, når du har ryddet op i din jord inden du såer, forvente planter som vokser sig smukkere og større, end du kan forestille dig i dine vildeste fantasier.

Kærligst

Marie-Louise

(Ja, jeg elsker at dyrke min køkkenhave, det skinner måske igennem)

Livets domino effekt - du skal jo bare vælte den første

"Every day that you do nothing, you’re delaying a domino effect of good things in your life."

Læste for nyligt dette citat, og mere sandt bliver det jo næsten ikke.

Hvis der er noget i dit liv, du ønsker at skabe, så er det fuldstændig afgørende at du hver dag tager bare et lille bitte (og nogen dag kæmpe store) skridt hen i mod det du ønsker dig.

Igen har nogensinde skabt deres drømme liv ved at sidde på sofaen og mediterer alene. (Det er en god idé at gøre også, men der skal handling med, ellers flytter intet sig).

Du skal jo bare vælte den første - domino brik altså.....

Så hvad kan du gøre idag, (ikke i morgen når det passer bedre), som bringer dig bare et lille bitte skridt nærmere et mål du har for dig selv og dit liv?

Kærligst 
Marie-Louise

Er du klar.... såååå klar... til at gå nye veje i dit liv?

Tre tegn på at du er så klar som du føler dig.

Vi har den allesammen ind i mellem - den der følelse af, at der venter noget bedre liiige om hjørnet. Udfordringen er bare, at vi ikke helt ved, om "lige om hjørnet" er om to uger eller to år! 

Den gode nyhed er dog at du selv kan fremskynde turen hen mod "hjørnet" ved at gå i handling, og tage dit liv seriøst.

Og det starter med at du vågner op til at du ønsker forandring.

Første tegn: Du føler dig fortabt.

At føle sig fortabt, betyder ikke, at du ikke ved, hvad du vil med dit liv. Det betyder nærmere at du er vokset ud af det du engang ønskede dig af livet, at du er klar til nye oplevelser, og nye overbevisninger. Du er i et `mellem stadie´, og selv om det kan føles vildt ubehageligt, er det er faktisk et godt sted at være, for netop her er du åben for nye muligheder.

Andet tegn: Du er utilfreds med ALT. 

Fantastisk! Det betyder at der stadig er liv i dine drømme og håb for fremtiden. Du lytter til din indre stemme, og elsker dig selv nok, til at reagere på, at du ikke lever det liv du ønsker for dig selv.

Tredje tegn: Du har en følelse af at livet er hård arbejde. 

Du har mistet dit flow, fordi du sidder fast i gamle uhensigtsmæssige overbevisninger. Når vi kæmper os gennem dagene, og det føles som om vi overlever, istedet for virkelig at LEVE - så er det på tide at stoppe op og lytte til alarmklokken. Træk vejret og husk på at det altid er mørkest, lige før solopgang. 

Du er KLAR... sååå Klar.

Og hov! Se der er jo `hjørnet´ du venter på.... 

Kunne du have brug for løbende at blive mindet om hvad der ligger rundt om hjørnet?

Så tilmeld dig mit nyhedsbrev herunder OG få min mini guide "Hvad du kan lærer af at date den helt forkerte mand - inden du finder den helt rigtige" direkte i din in-box, oven i hatten.

Den store tillids øvelse - eller hvad en tre årigs tur på en klatrevæg lærte mig om at kører en forretning.

Han står der, kigger op på den meget høje væg, ser en smule nervøs ud... dog ikke bange. Mere spændt.

Og så begynder han at klatre, en fod af gangen. Ingen drama eller skrig, bare en fod af gangen. Og han har aldrig gjort det før. Som han kommer længere og længere op, (altså så langt som en tre årig nu kan komme), kigger han ind i mellem ned. Stadig ikke bange, tvært i mod, med tillid i øjnene, den tillid et barn har til, at hvis jeg falder, er der helt sikkert nogen der griber mig, for verden vil mig det godt til hver en tid. Jeg tænker at for, ham ser det ud til, at han kan klatre i en uendelighed uden at nå målet (toppen), men han fortsætter alligevel, giver ikke op. Ind i mellem glider hans fod, han falder et stykke ned, men hver gang, med endnu mere vilje i hans lille krop, tager han fat igen. Tror på det igen. 

Jeg står nedenunder, bestemt mere nervøs end ham. Men jeg har været sammen med han hver eneste dag i tre år og fire mdr. derfor ved jeg at han kan gøre alt hvad han sætter sig for. Du kan godt siger jeg til ham. Han smiler stolt ned til mig og kigger så op igen.

Han er min lille læremester, den smukkeste af slagsen.

For præcis som min søn vil jeg være når det kommer til min forretning - Fuld af tillid til, at selvom jeg ikke ved præcis hvordan jeg når mit mål, så bliver jeg ved med at gå fremad, bare et skridt af gangen. Fuld af tillid til, at så længe jeg kan mærke helt ind i benene, at det jeg giver til verden, bringer mere lykke og glæde, så skal alting nok vise sig på det helt rigtige tidspunkt. Tillid til at i hvert et "tilbageslag" er der en læring, som kun gør mig stærkere og klogere på hvordan jeg kan gøre det endnu bedre næste gang. Og ikke hvis, men når jeg falder, er jeg fuld af tillid til, at de mennesker omkring mig jeg stoler på, griber mig og siger "du kan godt".

Frygt - ven eller fjende?

´Se din frygt i øjnene´. Den har vi vel alle hørt til bevidstløshed. 

Jeg frygter en masse ting. Selvfølgelig at der skal ske mine børn, min kæreste og min familie noget. Men ud over det frygter jeg også at være en fiasko, at være over-dressed til en middag, at stå stille i livet, ikke at kunne klare mig selv, at der ikke er nok mad i mit køleskab, ikke at have nogen personlig betydning.... og listen kunne fortsætte længe.

Jeg har dog én frygt, som er ret meget in my face disse dage - og grin nu ikke: Teknik!
Jeg er rædselsslagen for teknik. På et eller andet tidspunkt (uden jeg husker præcis over hvad og hvornår) har jeg haft en dårlig oplevelse med noget teknik. Siden da har jeg fortalt mig selv, at jeg er virkelig dårlig til alt, der har med teknik at gøre. Også kaldet en overbevisning. Mine tidligere kollegaer griner stadig over dengang, jeg havde for vane at lægge min computer i køleskabet, hver gang den blev for varm. Jeg syntes, det gav fin mening!

Anyway. For fire uger siden besluttede jeg mig for at sætte et gratis webinar op for at give dig muligheden for at møde mig live - online live that is.

Men sjovt nok blev jeg ved med at udsætte at lave det. Altså den del, der handler om at skrive ned, hvad jeg vil sige, er intet problem. Det gjorde jeg med det samme. Men jeg har heller ikke nogen frygt for at give min viden videre. Den del, der handlede om hele det tekniske set up, det udsatte jeg... længe. Efter to ugers oversprings-handlinger fik jeg dog endelig fundet frem til og købt det set up, jeg vil bruge. Det bruger jeg lige et par dage på at være stolt over - man skal jo fejre sine sejre, ikke sandt?

Så tager jeg mig sammen til at kigge på det mere indgående - og går i panik. Som i handlingslammelses-panik. Hvilket jeg så sidder fast i en uges tid. Og faktisk er jeg så stresset over det, at mit immunforsvar går helt ned, og jeg får mega influenza.

Men tiden går jo, og pludselig går det op for mig, at der nu kun er 9 dage til den dag, jeg har annoceret webinaret skal køre. Fuck.

Jeg ved en masse om frygt. Hell, jeg underviser andre i at håndtere frygt! Alligevel lykkes det mig at undgå at se min egen frygt i øjnene i ugevis - med div. break-downs og stress til følge.

Indtil jeg pga. tidspres blev tvunget til at tage min egen medicin - don´t you just hate that!

Jeg ved, at den eneste måde at overvinde frygt er at gå ind igennem den. Så jeg tog mod til mig og satte mig ved min computer og gik i gang. To dage tog det mig. En masse frustration. Irritation. Vrede. Halv-sure mails til et ellers venligt supportcenter. Offerrolle-tendenser i stor stil ( jeg var jo syg og havde ingen til at hjælpe mig piv piv).

Til sidst blev jeg simpelthen så 'nu skal jeg faneme vise at jeg kan lære det her'-agtig. Og der - først der - brød jeg igennem frygten for at være en teknik spasser aka. DUM.

For frygt er nemlig ikke farligt i sig selv, det er kun, når vi lader den stoppe os, den bliver farlig. Mega farlig. Frygt er ikke et problem, der skal løses, men en energi der skal leves.

Jo mere du føles frygt for noget i dit liv (ofte manifesteret i udsættelser og overspringshandlinger), jo tættere kan du godt regne med, at du er på vej til at udvikle dig. Og hive dig selv ud af den famøse comfortzone, hvor du kun falder i søvn og lader dig nøjes.

Mit håb er, at du kan genkende noget i min frygt beskrivelse, i dit liv, og tillader dig selv at blive ved med at gå fremad, indtil du bryder igennem til det, du længes efter at lære/gøre.

Er du klar til at taget et lille skridt ud af din comfortzone.... Så kan du via dette link høre mit webinar om overbevisninger og om at tage ansvar for sit liv.

 

Som sider i en bog

Stort set hver eneste dag det sidste halve år, når jeg er på vej hjem fra den store børne hente seance, passerer jeg og rollingerne en mand, som ser ud til at leve i en helt anden verden. Han går på fortovet alt i mens han læser en bog... altid! Selv om vinteren hvor det bliver tidligt mørkt, så går han med en pande lampe. Det er som om han er smeltet sammen med den verden bogen giver ham, uden mulighed for at rive sig løs.

Jeg er på en gang både facineret, nysgerrig og irriteret på ham. Facineret fordi han tilsyneladende aldrig kigger op, så enten er han en mester i mutitasking eller også har han nærmest flagermus lignenede evne til at mærke bevægelser omkring ham. Nysgerrig fordi jeg får lyst til at se hvad det mon er for en verden han lever i, der i bogen. Irriteret fordi jeg får lyst til at stoppe cyklen og ruske ham, og sige så kig dog op mand, se vintergækkerne der springer ud, se solen der begynder at varme, se børnene der leger.

Men jeg gør det ikke, rusker ham altså. Jeg lader ham leve videre i sin fantasiverden. Ikke fordi jeg tror det er det bedste for ham, men fordi jeg ikke kan være der når han vågner op - og nogen skal være der og tage ham i hånden. For én ting er at have flagermuse sanser som guider dig i fantasien, en anden ting er at skulle navigere i den virkelige verden. 

For ikke at tale om smerten i at vågne op, og se i øjnene, at alt det man har i sin fantasiverden, ikke findes i virkeligheden. Jeg ved det. For der var engang... hvor jeg var ham.

Engang hvor jeg kunne ligge under dynen en hel dag, og bare leve inde i mit eget hoved. Leve et liv hvor jeg havde en fantastisk karriere, to søde børn, en smuk og klog mand og endda lettere overnaturlige evner, som at kunne læse folks tanker. Altså alt det jeg længes efter i den virkelige verden, men ikke havde. Og heller ikke havde nogen plan for hvordan jeg fik på det tidspunkt. Efterhånden blev mit liv mere og mere ren overlevelse, hvor jeg bare ventede på at jeg kunne komme hjem, være alene og leve mit "rigtige" liv inde i hovedet - det hele var blevet vendt rundt. Dog et sted langt inde vidste jeg godt at noget var galt, at det ikke var meningen at mit liv skulle være sådan. Det gjorde ondt. Og det er voldsomt stressende at leve et liv i uoverenstemmelse med sine drømme og længsler.

Jeg blev i den periode derfor indlagt flere gange på hospitalet, med lammelser i ansigtet, Smerter i brystet, funktions forstyrrelser osv. Flere overlæger der kiggede på mig og sagde "Dine organer er ved at sætte ud, men vi har undersøgt dig i hoved og r..., du fejler intet på papiret. Vi ved ikke hvad der er galt med dig"

Det vidste jeg dog godt, for det var mit wakeup call.... Jeg blev rusket godt og grundigt - Nogle af os skal jo have det skåret ud i dramatisk pap før vi (læs: jeg) fatter det. 

Sjældent har jeg følt så meget sorg og smerte, over alle de år af mit liv, jeg syntes jeg havde spildt ved at leve i en verden uden særlig meget hold i fakta, alle de chancer jeg syntes jeg var gået glip af. Men på sammme tid var det også en kæmpe befrielse at begynder at forholde mig til hvordan mit liv rent faktisk så ud, så jeg også kunne handle på de ting jeg ønskede mig.

Når vi mennesker sidder fast i en tilstand af at vores liv burde være på en anden måde end det er, eller sidder fast i hvis bare.. så putter vi os selv i en offerrolle, og i offerrollen er der ingen - ingen - handling, kun stilstand og smerte. Jeg lovede mig selv, at fra da af ville jeg til hver en tid, gøre mit allerbedste for at vælge livet præcis som det er, lige nu, lige her. Og jeg kan afslører at det ikke er lige nemt altid. Men at det er den eneste måde, jeg kan flytte mig selv fra at være tilskuer til mit liv, og til at komme ud og spille på banen.

Hvad med dig. Er du tilskuer eller all in på banen?

Hvis du er her lige nu, uden det du tror du mangler, hvorfor tror du så du mangler det!

P.S Mine tanker om denne mand er fuldstændig udsprunget af min fantasi og egne projektioner, uden hold i virkeligheden, da jeg ikke kender ham personligt.

Am I able to receive?

For seks år siden var jeg 31 år og single. Jeg havde en følelse af, at alle de mænd, jeg mødte og havde kortere eller længere (som i henholdsvis 2-4 uger eller 2-4 mdr) forhold med, alle var lige ved og næsten.

Der var typen, som sagde, han gerne ville noget mere, men egentlig ikke rigtig turde, når det kom til stykket. Der var typen, som ville sige og gøre hvad som helst for noget sex. Der var typen, der havde så meget rod med sin eks, at jeg ikke orkede at være en del af det. Der var typen, som ikke helt kunne vælge og derfor spillede på flere heste på samme tid. Det er ikke lige mig. Men den følelse jeg var mest ked af var, at jeg havde en oplevelse af, at den næste kæreste, de dér mænd fandt umiddelbart efter mig, var den kæreste de endte med at få børn og blive gift med. Lidt som om at det var mig, der havde 'gjort dem klar', men at jeg altid var den, der endte op med ingenting.

Og det var altid... altid... deres skyld.

Og sådan stod det på i en del år. Til tider elskede jeg friheden i mit enestående liv, andre gange hadede jeg at vågne op ved siden af endnu een, der ikke betød noget for mig.

Jeg begyndte at få en spirende fornemmelse af, at måske det ikke altid (kun) var mændenes skyld. Måske der også var noget, jeg selv kunne gøre anderledes.Udfordringen var bare, at jeg ikke selv kunne se hvad. Det er svært - for ikke at sige umuligt - at se os selv fuldstændig klart, især når det handler om et aspekt at vores liv, der er smertefuldt. Og det var hele kæreste-området efterhånden blevet for mig. Noget smerte tør vi ikke tillade os selv at mærke fuldt ud, fordi vi tror, vi knækker under den.

I min venindegruppe, som bestod af mange single-piger på det tidspunkt, var vi blevet kollektivt enige om, at det hele handlede om, at vi mødte de forkerte mænd, og det så vi aldrig rigtig udover. Og kom derfor heller ikke rigtig videre. 
Jeg var dog så heldig, at jeg havde uddannet mig til mastercoach hos Mindjuice (www.mindjuice.dk) og arbejdede samme sted. Derfor var jeg omgivet af coaches dagen lang, som turde stille mig nogle anderledes spørgsmål end mine veninder stillede. Og langsomt så jeg en anden side af sandheden.

Især to spørgsmål rørte mig dybt:
Am I able to receive?
Am I willing to pay the price?

Mit svar på de spørgsmål var "det ved jeg faktisk ikke". Og det svar fik mig til, med rædsel, at overveje om alle de der 'forkerte' mænd i virkeligheden gerne havde villet mig, men at jeg havde skubbet dem væk, fordi jeg ikke turde at give mig hen.

Kan jeg overhovedet tage imod kærlighed, omsorg og overgive mig til en mand?

Og vil jeg betale den 'pris' der, for mig, er forbundet med overgivelsen - nemlig tab af kontrol?

Det brugte jeg noget tid på at undersøge, hovedsagligt ved hjælp at felt-studier - aka. ret mange dates og et par kortere forhold. Jeg øvede mig i at gå all-in, selv når jeg vidste, der var en risiko for, at det ikke blev gengældt. Jeg øvede mig i ikke hele tiden at skulle have styr på hvad, der skulle ske, men bare lade mig overraske. Jeg øvede mig i ikke at kunne klare alting selv. Jeg øvede mig i at tage i mod omsorg og være blød og sårbar. Især det sidste var svært. For mig kræver det ret meget tillid til den, jeg er sammen med, at turde netop det.

Men uanset hvor meget jeg øvede mig, mødte jeg ikke ham, der gav mig den rigtige følelse i maven.

Til sidste besluttede jeg at give det en sidste chance.... på net-dating..... og gav det en deadline på 6 mdr. Hvis det ikke var lykkedes i den tid, så var det nok ikke meningen, at det skulle ske for mig. Og det var jeg så ok med - sagde min hjerne, så det ikke skulle gøre for ondt i mit hjerte.

Fem en halv måned gik med mange dates. Jeg havde stort set været igennem alle de mørke, lidt u-soignerede kunstnertyper, jeg kunne finde. Jeg gjorde mig klar til at lukke min dating-profil ned. En lyshåret, meget pæn mand (læs: ikke u-soigneret kunstnertype), hvis profil jeg ved et uheld havde kigget på (da han jo ikke var min type), ville dog gerne at vi skulle mødes. Jeg orkede det ikke rigtigt, for jeg var træt af at gå på dates, men der var alligevel noget der fik mig til at sige ja, til at gå en kort tur med ham en søndag formiddag. 

Vi gik i fire timer, drak Irish coffee i to, sagde farvel i en halv time - derefter fik vi to børn, et hus og en hel masse ture i parforhold-rutchebanen. Kort fortalt. 

Og jeg turde/tør tage i mod hans kærlighed (for det meste), selvom jeg også var skrækslagen for at blive såret endnu engang. Jeg valgte at have tillid nok til ham, til at slippe kontrollen og bare lade dét ske, som skulle ske. Jeg besluttede mig for, at han godt måtte være den stærke nogengange, så jeg kunne overgive mig til sårbarhed. Der var ikke nemt, det er stadig ikke nemt. Men jeg øver mig. Og hver gang det lykkes, kommer vi en lille smule tættere på hinanden.

At vælge, er også at turde give slip.

P.S. Jeg vil ønske, at jeg kunne takke hver og en af 'øve-mændene', uden den læring jeg fik med dem, ville jeg ikke have været klar, da det virkelig gjaldt.
Der er en mening med alt.

Found Her

Helt glad er jeg i dag. Jeg er nemlig meget perfektionistisk, når det kommer til, hvem jeg samarbejder med på mit kursus. Hun skal være en af de bedste inden for sit felt, hun skal tænke i holistiske baner. Og så skal hun være i stand til at se, hvordan hver enkelt, hun arbejder med gennem vores udviklingsforløb, kan rykke sig selv på bedst mulig måde. Og at hun så oveni er vildt fed at være i rum med, gør heller ikke noget.

Den helt rigtige personlige træner har jeg således gennem de sidste 3 mdr ledt efter, talt med, fundet og så fortrudt. Flere gange. For hver gang var det som om min mavefornemmelse ikke var helt tilfreds, selv om mit hoved sagde "hende skal det være, hun er god".

Men hvis der er noget, jeg har lært gennem tiden, så er det at lytte når "maven" taler. Det er den eneste måde, jeg kan være i flow på, både i mit arbejde med mennesker og i mit privatliv. Og det er sgu ret angstprovokerende for mig at sige nej til en, der sidder foran mig, tydeligvis rigtig på papiret, med mavefornemmelse som eneste nej-argument. Især når uret tikker og kurset snart starter. Jeg besluttede mig dog for at turde tro på, at den rigtige var derude, og derfor blive ved med at lede.

- Har i den forbindelse nærmest haft flashback til mine netdating-dage, hvor jeg flere gange om ugen fortalte min livshistorie, indtil det hang mig langt ud af halsen. Men heller ikke her var den rigtige fornemmelse i maven... (endnu mere angstprovokerende at sige nej tak, når "æggeuret" tikker). Indtil den dag den så var der, fornemmelsen af rigtig ved første blik.

Anyway... tilbage til den personlige træner. For i dag har jeg mødt Signe (www.signefind.dk), og hun er lige præcis den rigtige. Hun deler min filosofi, om at alt hænger sammen, og så kan hun tilmed en helt masse mere, som jeg ikke engang vidste, jeg havde brug for at have med på kurset! Damn, nogle heldige kvinder, der får mulighed for at suge inspiration og visdom af hende. Og ja, min mave er enig, helt enig.

Jeg tænker tit på noget Malcolm Gladwell siger i sin bog "Blink", nemlig at det kun tager ca 4 sek for os at vide, om den person, vi sidder overfor, er rigtig for os. Det har taget mig en del år at tro på, men jeg er ikke mere i tvivl om, at han har ret.

Add to the beauty of the world

Jeg har i mange år længtes efter at nå til den dag, hvor jeg for alvor kan tænde den ild, der brænder i mig. Ilden, der brænder for at bringe lys ind i det mørke af uhensigtsmæssige tankemønstre og vaner, vi alle har, der bringer os langt væk fra at leve det liv, vi går og venter på. Den dag, hvor det er det præcis rigtige tidspunkt at sige, NU er jeg klar til at vise verden, hvad min vision er. NU er jeg klar til at vise, hvem jeg er.

For fire dage siden var det præcis den dag.

Og smaak, ca. 24 timer senere klappede "Er jeg god nok, har jeg nu fortjent det, bilder jeg mig virkelige ind, jeg er lige så god som de andre"-fælden! Og jeg har brug de sidste tre dage i en mere eller mindre apatisk tilstand, ude af stand til at handle på noget som helst. Faktisk gik mit system så meget i lock down, at jeg fik voldsom influenza oveni. Selvfølgelig. Fordi nu findes mine tanker om udvikling ikke kun i mit hoved mere, men også ude i den virkelige (virtuelle) verden. Det føles fantastisk, frygtindgydende og sårbart på samme tidspunkt. Og det var vist lidt mere, end mit hjerne kunne klare, så alle mine forsvarsmekanismer jublede, fordi de nu have noget at tage sig til....

Forsvarsmekanismer: "Tror du seriøst, du kan lære nogen noget, de ikke allerede ved? Haha."

Mig: "Nej, nej, det kan da også være I har ret, det var nok også en dum idé."

Forsvarsmekanismer: "Læg dig hellere og se Netflix, og drop det der kvinde-udviklings-pjat."

Mig: "Ja, jeg er jo også syg, det er jo synd for mig. Iøvrigt ved jeg ingenting om markedsføring, så det kommer alligevel aldrig til at gå".

Og sådan stod det på i tre dage - den dårlige nyhed er, at jo det er skam muligt at sidde fast i den slags selvmedlidenhed, selv med en vis portion selvindsigt og en masse mentale arbejdsredskaber. Den gode nyhed er, at de redskaber også er dem, der sørger for, at jeg nu har stoppet forsvarsmekanisme-stemmerne og nu i stedet kan sidde helt spændt og glæde mig til at møde alle I kvinder, som længe har længtes efter noget, og derfor lige præcis NU er klar til at møde mig.

Når noget, vi længe har drømt om, endelig går i opfyldelse, kan det sagtens være så overvældende og skræmmende, at vi skynder os at skubbe det væk igen. Især hvis det er noget, der får os til at føle os sårbare på den ene eller anden måde. Det er en måde at overleve på, fordi for urhjernen/egoet betyder sårbarhed potentiel set døden. Derfor gør den alt for at forhindre dig i at overgive dig til din drøm. Din hjerne gør alt for at skubbe dig tilbage ind i din comfortzone, hvor der ingen fare er.

Men det er en illusion. For i din comfortzone er der mindst lige så 'farlig', for herinde dør dine drømme og håb, og sammen med dem gør du.

Men du har altid et valg, lige præcis i det øjeblik, hvor du bliver allermest bange.... vil jeg gå tilbage ind i min comfortzone, eller vil jeg sprede min vinger og flyve ud over havet? Hvert eneste valg, beslutning, handling vil altid bringe dig enten længere væk fra, eller tættere på det liv, du ønsker at leve. 

Og husk at jo mere bange du er, jo mere modig har du også mulighed for at være.

 

What if what is isn´t true.

Hvad nu hvis alt det du tror du ved om dig selv og dit liv ikke var sandt ?

Hvis der er noget jeg virkelig ikke bryder mig om, så er det at blive sat "on hold". I livet, i min karrierer og i af mennesker omkring mig. Hver gang det sker, starter jeg med at føle mig frygtelig dum, så går jeg videre til at at føle mig værdigløs og til sidst kommer følelsen af at have spild min tid snigende. Og faktisk er følelsen af at have spildt tiden den værste, for den får mig til at føle mig endnu mere dum, og så starter cirklen forfra igen.

Selv om jeg ved dette om mig selv, falder jeg stadig med jævne mellemrum i, at sidde All dressed up, and nowhere to go, og bare vente (være "on hold") mens jeg er helt overbevist om at alle andre har et meget mere spændende og fantastisk liv end mig. Og jeg har det som om alle muligheder at taget fra mig, og det eneste jeg kan er at sidde helt passivt og vente på jobbet som jeg får liiiiige om lidt, det spændende fest tilbud der kommer liiiige om lidt og at min kæreste kan læse mine tanker liiiige om lidt. 

Men sjovt nok sker alt dette bare ikke når jeg sidder der helt passiv og venter ! Og så er det man kan se mig i en af mine absolut glans roller; Offeret. Og helst den lidt bitre af slagsen.

Men pludselig mens jeg sidder her igen - for det er det jeg gør lige nu - går det op for mig at det jo faktisk ikke er nogen anden end mig selv, der sætter mit liv "on Hold". Der er jo ikke ander end mig selv der har bedt mig om at indstille alle aktiviteter, (her i blandt hjernaktivitet tilsyneladende), og bare glide ind i fantasien om alt det perfekte der automatisk kommer til mig liiiige om lidt.

Det er mig selv der har valgt det (pis os) !

Så kan det jo også kun mig (damn, ansvar igen !) der kan vælge ikke at være et offer i fremtiden, men istedet vælge at være handlekraftig i nutiden.

Hmmmm tror sgu jeg inviterer til min egen fantatiske fest, siger til kæresten præcis hvad jeg vil have og skaber det perfekte udviklings kursus for alle andre som også føler sig "on Hold" ind i mellem.

Yes, nu bliver mit liv ligeså fedt som "de andres"..... eller noget :-)

The only real valuable thing is intuition